Ny Selskabslov – Lovforslag

Den nye selskabslov – Lovforslag nr. 170

Regeringen vil gøre det enklere og mere overskueligt at drive virksomhed i Danmark. Ikke siden 1992 vil dansk selskabslovgivning blive så gennemgribende ændret og moderniseret.

Lovforslaget, som blev fremlagt den 25. marts 2009 og som endnu ikke er endeligt vedtaget, vil bl.a. indebære en række nye regler, der i det praktiske må forventes at give både danske og internationale koncerner og ejerledede virksomheder i selskabsform færre snærende bånd og mere frihed (under ansvar):

• Kapitalkravet i ApS (på kr. 125.000) fjernes ikke, men reduceres til kr. 50.000.
• Ved stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, hvor minimumskravet fortsat er kr. 500.000, kan man nøjes med at indbetale 25% af kapitalen (dog altid mindst kr. 50.000) og vente med resten til senere. Dog skal en evt. overkurs indbetales straks.
• Frit valg af ledelsesform. Selskaberne – både aktie- og anpartsselskaber – får fremover frihed til at vælge, om de vil organisere sig med en bestyrelse og en direktion, eller om de i stedet for en bestyrelse vil etablere et tilsynsråd, der alene har til opgave at føre tilsyn med direktionen. Anpartsselskaber kan fortsat nøjes med en direktion.
• Et selskabs frie reserver gøres – kan man sige – endnu friere. Selskaber – også det øverste holdingselskab – får under visse betingelser lov til at give lån til dets ejer(e) inden for de frie reserver. Forbuddet mod såkaldte aktionærlån lempes altså betydeligt og, hvis formalia følges, udløser lånet ikke udbytte eller indkomstskat (da det kun er et lån). Som før er det tilladt at yde lån til moderselskaber (såkaldte “koncernlån”) og nu også til fx moderselskaber i USA.
• Som anbefalet af EU for et par år siden tillades også selvfinansiering nu på visse betingelser. Et selskab må gerne låne penge ud til køb af aktier i selskabet, så længe lånet til finansiering af et køb af aktier i selskabet kan rummes inden for selskabets frie reserver og bl.a. i øvrigt er forsvarligt. Ved køb og salg af virksomheder, herunder ved generationsskifter, kan disse nye regler bidrage til nye gode løsninger.
• Tilsvarende lempes adgangen til at købe egne aktier, idet 10% grænsen fjernes, og også anpartsselskaber kan fremover erhverve egne anparter (inden for de frie reserver), hvilket hidtil har været helt forbudt. Ved køb og salg af virksomheder og generationsskifter kan lempelsen af begrænsningerne i adgangen til erhvervelse af egne aktier/anparter bidrage til nye gode løsninger, da noget af finansieringen hos køber/den næste generation kan klares via selskabets egne midler.
• På nogle punkter lempes kravene til papirmængden og formalia i forbindelse med vedtagelse af kapitalændringer og fusioner og spaltninger. Der kan nu også i et A/S uanset hvornår i regnskabsåret det sker vedtages kapitalforhøjelse og –nedsættelse, uden at revisor skal udarbejde en særlig erklæring og uden at bestyrelsen skal afgive en ekstraordinær beretning m.v. Det kræves nu blot, at selskabets aktionærer alle er enige derom.
• Udbyttereglerne – som blev lempet for 3-4 år siden – lempes i realiteten ikke yderligere, men de er også allerede meget flexible. Det vil dog nu klart fremgå af loven, at bestyrelsen/ledelsen har lov til at lægge senest (reviderede) årsrapport til grund og således fravælge at få udarbejdet og reviewet en ny særskilt mellembalance forud for beslutning om ekstraordinært udbytte.
• Grænseoverskridende flytning af hjemsted, herunder i relation til datterselskaber, bliver også muligt, uden at (datter-)selskabet skal opløses i Danmark. Tilflytterlandet skal selvfølgelig også tillade flytningen.
• Sidst kan nævnes, at der også skal introduceres et særligt offentligt register over alle kapitalejere i aktie-og anpartsselskaber.

Hvornår loven, der forventes vedtaget med eller uden ændringer senest i løbet maj 2009, skal træde i kraft, er endnu uvis. Det vil ske i etaper – formodentlig i 2. halvdel af 2009.

Bliver det så med moderniseringen enklere og mere overskueligt at drive virksomhed i Danmark, hvis lovforslaget vedtages? For den helt lille start-up virksomhed ser det vel sådan ud, og for eksisterende virksomheder og koncerner er der da også klart nogle lempelser, der i praksis vil kunne mærkes i forskellige situationer.

Dog må det formodes, at bankerne ikke slækker, men snarere strammer for kravene til indskudt kapital eller kaution/sikkerhed fra ejeren for at give især et anpartsselskab en driftskredit. Man må nok regne med, at man stadig skal have en del flere penge med selv end kr. 50.000, medmindre ens start-up omkostninger er beskedne.

Kredit fra andre (fx leverandører af udstyr, varer og ydelser) til anpartsselskaber bør også ske mere restriktivt – ikke kun på grund af finanskrisen og de kolde økonomiske vinde, der blæser for tiden. Selvom Folketinget fremhæver ejerens personlige ansvar for at selskabet fra starten har et i forhold til aktiviteten og driften tilstrækkeligt kapitalberedskab, må dem der giver kredit til (anparts-)selskaber ikke bare tro, at hvis selskabet sidenhen ikke kan betale, så kan ejeren bare drages til ansvar (fordi der jo ikke var penge nok).

For ejere af virksomheder, der drives i personligt regi, vil den nye selskabslov være endnu et argument for at gå over i selskabsform.

Advokat Nils Kjellegaard Jensen
Advokatfirmaet Kjellegaard Jensen
www.nkj-legal.com
Tlf +45 36 94 41 13