Leveraged buy-outs og selvfinansieringsforbuddet

Den 7. oktober 2005 afsagde Højesteret en principiel dom (sag 229/2004) til forståelse af selskabslovenes selvfinansieringsforbud og rækkevidden heraf i relation til leveraged buy-outs; altså virksomhedshandler, hvor køber har lånefinansieret en betydelig del af købesummen for aktierne.

Højesteret godkendte en planlagt efterfinansiering med det købte selskabs frie reserver, som få dage efter på en ordinær generalforsamling og på baggrund af en revideret årsrapport udloddedes til køber, således at køber kunne erlægge et væsentligt afdrag på de lån, der optoges til at finansiere købet.

I dansk ret har nogen hævdet, at forbuddet mod, at selskabet stiller midler til rådighed for andres køb af aktierne i selskabet, var til hinder for, at en aktiekøber kunne få udbytte (selvom det udloddedes lovligt og efter alle kunstens regler), hvis formålet med udbyttet var, at aktiekøber / udbyttemodtager kunne indfri det lån, der var optaget for at kunne betale købesummen for aktierne. Hvis aktiekøbet og udbytteudlodningen tidsmæssigt havde sammenhæng, ville det kunne indebære, at udlodningen af udbyttet var ulovlig og principielt ville skulle betales tilbage til selskabet.

Med nævnte dom tog Højesteret klart afstand fra denne opfattelse. Hverken aktieselskabslovens ordlyd eller forarbejder giver – siger Højesteret – fornødent holdepunkt for at antage, at en sådan planlagt efterfinansiering med frie midler, der udloddes i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 110, indebærer en overtrædelse af forbuddet mod selvfinansiering i lovens § 115, stk. 2.

Dommen indebærer tillige, at en planlagt efterfinansiering med targetselskabets frie midler, der lovligt udloddes som ekstraordinært udbytte (dvs. på et andet tidspunkt end den ordinære generalforsamling og uden en revideret årsrapport), også er lovlig og således ikke indebærer en overtrædelse af forbuddet mod selvfinansiering.

Samme muligheder for planlagt efterfinansiering må der være for så vidt angår anpartsselskaber.