Grænseoverskridende fusion i EU

EF-Domstolen har den 13. december 2005 afsagt dom i sagen C 411-03 SEVIC. EF-Domstolen siger, at et generelt nationalt forbud mod grænseoverskridende fusion er i strid med etableringsretten.

I sagen har det tyske Handelsregister (Amtsgericht Neuwied) afvist en fusion mellem et tysk og et luxembourgsk selskab med den begrundelse, at kun fusioner mellem tyske selskaber er tilladte efter tysk ret. Et sådan generelt forbud er i strid med traktatens bestemmelser om etableringsret.

Efter hidtidig dansk ret kan der heller ikke ske registrering af en fusion mellem et dansk selskab og et tysk selskab. Uanset at det er strid med EF-retten, og i teorien er muligt, vil man i praksis løbe ind i utallige praktiske problemer/hindringer – både i det land, hvor det fortsættende selskab (evt. helt nye selskab) skal registreres og i det land, hvor det ophørende skal ophøre og afmeldes (uden særskilt likvidation).

Et dansk og et tysk selskab kan dog smelte (fusionere) sammen til et nyt SE-selskab (sociates europae) med hjemsted i enten Danmark eller Tyskland. Der findes der allerede harmoniserede regler for.

I praksis vil anden grænseoverskridende fusion mellem selskaber i forskellige medlemsstater først blive muligt, når det for nyligt vedtagne og offentliggjorte 10. EF-Selskabsretsdirektiv er gennemført. Det skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 15. december 2007. Der er imidlertid en række skattemæssige forhold, der må tages stilling til.

Kontakt os: nils@nkj-legal.com